Om Emilie
Min kæreste og jeg har begge et stort ønske om at få hund. Vi er begge vokset op med hunde i hjemmet, og savner de firbenede venner i vores hverdag.
Desværre passer det ikke ind i vores liv pt at få vores egen hund. Derfor vil vi elske at passe og lufte, så vi stadig kan få glæde af hunde i vores liv.
Vi er meget glade for hunde og giver dem meget opmærksomhed. Om der er behov for rolig afslapning eller gåture og leg, så er vi med på det hele efter hundens behov.
Min kæreste og jeg er begge vokset op med hunde det meste af vores liv, og har begge været en del af pasning, opdragelse osv. hele vejen igennem. Vi har mest erfaring med mellemstore hunde, men har også passet små hunde.
Vi bor i en to-værelses andelslejlighed på 1. Sal. Lejligheden har en lille altan samt flere små grønne områder tilhørende foreningen.