Om Esther
Jeg har haft hund det meste af mit liv, og savner at have en hund i min hverdag. Jeg ville derfor elske at passe en hund i ny og næ. Til daglig læser jeg en kandidat i pædagogik på Københavns Universitet (Islandsbrygge) og arbejder for Red Barnet som studentermedhjælper. Mine hverdage og weekender varierer derfor rigtig meget, så jeg kan både være ledig i hverdage/weekender og ferier. Jeg ønsker både at lufte og passe hunde når jeg har noget fritid, da jeg overvejer at købe en hun selv.
Jeg bor i hjertet af Vesterbro på Matthæusgade, det er dog et stille og roligt område med masser af børnefamilier og hundeejere. Der er en kirke tæt på min lejlighed hvor der er masser af hundetrafik, din hund vil derfor få masser af mulighed for at møde andre hunde når jeg passer den.
Jeg vil passe på din hund som var det min egen og give den masser af kærlighed. Til overnatning kan din hund sove inde på soveværelset (dog på gulvet) i sin egen hundekurv. Og jeg vil lufte den morgen, middag, aften eller mere hvis der er behov for det. Jeg bor også tæt på flere parker, hvor der er rig mulighed for at møde andre søde hunde samt komme ud i den dejlige natur.
Jeg ville elske at passe din hund, og jeg lover at give den så meget kærlighed og omsorg som muligt!