Om Maya
Hej! Mit navn er Maja, og jeg er jordens største hundeelsker! Til dagligt læser jeg medicinsk fysik og har derfor et større og fleksibelt frirum. Jeg er opvokset med mange hunde, så jeg har en god forståelse for hunde og deres behov og vaner. Derfor ville være mig den største fornøjelse at få lov at passe din hund, da jeg ikke selv har mulighed for at have min egen endnu. Jeg har erfaring med at passe hunde, og har en naturlig evne til at opfylde og forstå deres behov, jeg giver dem den kærlighed og opmærksomhed, som de har brug for, men forstår også, når de har brug for plads eller tid for sig selv. Jeg bor tæt på masser af grønne arealer, hvor hundene kan få luft og komme ud og lege med andre hunde, jeg har også en lille have hvor hundene kan få hurtigt luft.
Jeg håber at høre fra dig.