Om Eline
Jeg har haft hund det meste af mit liv og har brugt meget af min fritid på at opdrætte en del hvalpekuld og på at træne egne og andres hunde i forskellige foreninger.
For mig er det vigtigt, at man kan aflevere sin hund et trygt sted, hvor den er under opsyn og bliver aktiveret, når man ikke har mulighed for at tage den med.
Jeg har selv Lotta, som er en ruhåret hønsehund. Hun er meget social, legesyg og nyder at være sammen med andre hunde.
Vi bor i rækkehus med en mindre indhegnet have, så derfor går vi mange - og gerne lange - ture i naturen, men vores ture vil naturligvis blive tilpasset din hunds evne.
Jeg vil helst passe din hund, når jeg selv er hjemme. Derfor er jeg primært ledig i weekender og helligdage, og jeg vil helst kun passe én hund ad gangen. Men kontakt mig hvis du gerne vil have din hund passet på andre tidspunkter eller har flere end én hund, så kan det være, at vi kan finde ud af noget.