Om Celine
Jeg hedder Celine, jeg er 21 år gammel, og lige så længe, jeg kan huske tilbage, har dyr været min allerstørste passion. Jeg føler, jeg altid har haft en speciel forbindelse med dyr og interesseret mig for deres adfærd og psykologi. Derfor har jeg også elsket at arbejde med dyr med udfordringer og problemer, hvad end det er heste, hunde, katte eller andet.
Jeg har erfaring med pasning af over 30 hunde - samtlige politihunde, jagthunde, hyrdehunde, selskabshunde, hunde med adfærdsproblemer mm. Derudover har jeg haft gadehund i pleje i flere måneder og trænede hende fra at kunne absolut intet til at blive en veltrænet og afrettet familiehund. Der er næsten ikke den størrelse eller race, jeg ikke kender til. Selv har vi i familien haft marsvin, hest, undulater og border collie. Opvæksten med dem har lært mig og min familie at aflæse tegn og signaler fra dyr og har hjulpet mig med at udvikle en stor forståelse for dyrs grænser og behov. Derudover har jeg været i praktik hos både dyre- og hestelæge, der har givet mig en masse viden og forståelse med.
Mine forældre og 16-årige bror er som mig fuldt ud dyremennesker, og vi kaster uundgåeligt al vores opmærksomhed og kærlighed på det dyr, vi er sammen med. Derfor kan jeg roligt love, at jeres hund kommer til et hus og en familie, der vil opfylde alle behov - både mental og fysisk træning, længde på ture, brug for alenetid eller en masse nus og kram. Hos os bliver jeres hund ikke bare et dyr, vi passer, men en del af familien, og vi lægger meget tid og arbejde i at opfylde dens fysiske og mentale behov samt at indramme vores hverdag efter disse i den periode, den er hos os. Har i derfor speciel træning eller specifikke behov, der skal vedligeholdes, er det intet problem. Den bliver ikke bare et "arbejde", men vores hovedfokus på alle områder. Vi har meget erfaring med både nemme og krævende hunde, og vi er alle meget intuitive og opmærksomme på dyrs behov. Vi har selv en enkelt gang haft vores gamle hund på internat, og selvom det var et af de bedste i landet, er det aldrig noget, vi vil gøre eller anbefale til andre - hunde skal være en del af en familie, og det er det, jeg kan tilbyde.
Derudover sender jeg også med glæde så mange opdateringer og billeder under pasningen, som der ønskes, da vi som tidligere hundeejere ikke er et sekund i tvivl om, hvor meget hundens velbefindende er i tankerne, når den skal passes.
Vi bor lige ned til strand, eng og hundelegepladser i Dragør med to aflukkede haver og er en meget aktiv familie, der sætter pris på selv at komme ud i naturen og er friske på timelange ture og mental aktivering af jeres hund.
Jeg går på universitet, og selvom jeg har meget fleksible timer, og min mor er på deltid, er det (oftest) nødvendigt, at jeres hund kan være alene i et stykke tid i hverdagen - men skriv og hør, så ser vi, hvordan det passer ind :) Det allervigtigste for mig er, at pasningen foregår på jeres hunds - og jeres - præmisser, og at i har ro i maven, når i overleverer jeres bedste ven hos os.
Jeg glæder mig til at høre fra jer!