Om Sofie
Hunde har altid været en kæmpe stor del af mit liv, om det har været min egne, venners eller andre jeg har hjulpet.
Jeg er en ung kvinde, der bor på Østerbro med min lille blandingshund. Dagligdagen bruges allerede på en masse hundeluftning, har 2 faste hundedrenge jeg lufter flere gange ugentligt. Udover dette studere jeg (hovedsageligt online), også arbejder jeg lidt små jobs. Men jeg har mulighed for at være hjemme meget af tiden.
Jeg er uddannet dyrepasser i 2015, hvor jeg efterfølgende har arbejdet i både dyrehandel og stald (mest på rideskole). Pasning af andres hunde og katte har jeg haft meget glæde af gennem tiden! Har haft egen hund samt trænet andres hunde i over 15 år i både lydighed, agility og hjulpet med almindelige adfærdsproblemer. Det er en stor passion, dog kommer den allerstørste glæde selvfølgelig fra samværet og hyggen.
Jeg kan tilbyde luftning (i både dags og aftentimer), pasning og træning, samt evt. hjælp til korrigering af bestemte adfærdsproblemer (jeg træner med positiv forstærkning - ikke straf). Min lejlighed er ikke så stor, men den ligger 5 min fra Fælledparken og Kildevældsparken. Lejligheden er på 5 sal, hvilket kan være en udfordring for nogle af de større racer. Pasning i hundens eget hjem er også en mulighed, hvis jeg kan medbringe min egen hund.
Jeg går meget op i at hundene er trygge og at alt foregår på deres præmisser. De får masser af opmærksomhed og jeg sørger for god aktivering på gåtur i form af leg, træning, søgning eller lign - afhængig af race og personlighed :)
Hvis der er bestemte øvelser eller adfærd i ønsker der arbejdes på - så meld endelig ud.
Glæder mig til at høre fra jer samt møde jer og jeres hund/e :)
Jeg kan ikke få lov at rette i feltet hvor der står jeg ikke selv har hund. Det har jeg - en lille ældre tæve på knap 4 kg.
Dagspasningsprisen kan ændres ved korte besøg.
Aflevering/afhentning er ikke inklusiv evt udgifter på offentligt transport. (Ved hundeluftning er afhentning/aflevering selvfølgelig inkluderet)