Om Laura
Jeg hedder Laura, jeg er 27 år, vokset op med både hunde og heste, arbejder fuldtid på kontor - og min hverdag tillader ikke hund på fuldtid, så min fritid bruger jeg bl.a. som frivillig i dyreværnet.
Jeg lufter minimum tre gange om dagen - gerne lange turer i skoven i weekenderne. Jeg arbejder som udgangspunkt 8-15, så din hund skal kunne være alene hjemme i løbet af en arbejdsdag. Dog er jeg til gengæld nærværende og tilgængelig, når arbejdsdagen er slut, og jeg nyder både at komme ud og gå turer og at putte på sofaen. Jeg bor i lejlighed i stueetagen, og der vil være lyde, når folk i opgangen kommer/går. Når din hund skal afleveres/hentes, vil jeg forsøge at planlægge omkring det med mit arbejde i det omfang, det kan lade sig gøre. Hvis din hund ikke kan lide at være alene hjemme, så er det formentlig ikke mig, du skal vælge. Men hvis du skal på ferie eller lignende, og det er derfor, du mangler pasning til din hund, så vil det formentlig være mere aktuelt.
Jeg har haft schæferhunde i mit barndomshjem, og jeg har gået til hundetræning mv. Jeg har passet mange slags racer gennem Dogley, og jeg er desuden frivillig på internat med mange hunde med forskellige behov.
Jeg bor i en stuelejlighed på Østerbro nær Fælledparken. Der er således trapper, men i begrænset omfang. Vi aftaler sammen nærmere i forhold til bedst at kunne imødekomme din hunds behov, når det kommer til gåturer, sovevaner mv