Om Stine
Hej mit navn er Stine!
Jeg er 25 år, studerende og bor i Albertslund sammen med min kæreste - og så elsker jeg alt med fire ben og en snude! Jeg fik min første hund for snart 10 år siden, og har efterfølgende tilføjet en aktiv lille puddel til flokken. Med to "forældre" der arbejder hjemmefra, er vores hunde dog dækket godt ind på lege- trænings- og gåtursfronten, og er ærlig talt nok ved at være lidt trætte af vores konstante opmærksomhed.
Jeg håber derfor på at der findes familier derude, som har en eller flere hunde der mangler lidt ekstra opmærksomhed og kærlighed i hverdagen. Om det er en lang stimulerende gåtur, en god træningssession eller bare et afbræk fra hjemmets fire vægge i løbet af dagen, så står jeg klar.
Jeg er ikke uddannet hundetræner, men har gennem årene tilegnet mig en del viden om hundeadfærd og træning. Jeg sætter altid hunden først og er meget opmærksom på kropssprog og signaler. Al kontakt foregår desuden på hundens præmisser og med en positiv og rolig tilgang.
Skriv endelig inden du booker, så vi kan mødes og se hinanden an først.