Om Signe
Jeg hedder Signe. Bor sammen med min mand, tre større børn og dejlige Cavalier hund Enzo, som er kastreret og elsker hundebesøg. Vi bor i rummeligt hus i Hellerup med stor lukket have, tæt på skov og strand. Jeg arbejder delvist hjemmefra og er derfor meget fleksibel i forhold til at passe en hund i dagtiden også på hverdage.
Jeg har passet vores egen hund siden vi fik ham som hvalp, og jeg kender derfor alt til hans behov, og er helt naturligt opmærksom på de signaler han udsender gennem sin adfærd. Jeg har erfaret, at jeg har samme indsigt og forståelse for tilsvarende hos andre hunde, som jeg har haft fornøjelsen af at passe igennem snart to år.
Vores egen hund er super omgængelig og meget social, og det har været helt fantastisk at opleve den interaktion som han og andre hunde har nydt, når vi har babysittet andre hunde.
Vores hund er en kastreret Cavalier King Charles Spaniel, og jeg vil foretrække at passe hun-hunde eller kastrerede han-hunde, på nogenlunde samme størrelse eller lidt mindre.