Om Berit
Mit navn er Berit og jeg bor sammen med min bedste ven Moxie i en lejlighed på 45 kvm med altan på Vesterbro. Jeg har haft hund det meste af mit liv.
Hverdagens gåture foregår i Enghave Parken, på Sønder Boulevard, i Søndermarken og måske en tur rundt om Københavns søer. I weekenden kører vi tit i vores kolonihave eller i skoven. Hvis din hund er vant til bil, har sikkerhedssele samt en køresele, er det derfor en fordel. Haven er indhegnet.
Jeg er billedkunstner og arbejder hjemme (eller på mit værksted, hvor der gerne må komme hunde med)
Vi vil gerne passe små eller mellemstore hunde. Har du en større hund, der er meget rolig kan det også lade sig gøre. Det vigtigste er at din hund er venlig mod andre hunde.