Om A.T.
Jeg hedder Anita og er uddannet hundeinstruktør i 2012.
Jeg tilbyder hvalpemotivation, unghundehold, familiehundehold/grundlydighed og Nose Work til hunde af alle racer og i alle aldre. Holdene starter løbende op hele året rundt.
Udover holdtræning tilbydes der også enetimer og hvalpevisit, hvor træningen målrettes dig og din hund.
Hos A.T. Hundetræning bliver der trænet med positiv forstærkning. Jeg bruger ingen ”hårde” metoder, men arbejder på at skabe det positive bånd mellem hund og ejer.
At være instruktør er min store lidenskab, og jeg brænder for at hjælpe mennesker og hunde til at få et tættere bånd og et bedre samarbejde.
Jeg har selv haft mange forskellige hunderacer og hundepersonligheder, hvilket har givet mig en stor forståelse for, hvordan man styrker den enkelte hunds kompetencer.
Jeg deltager ofte i kurser og foredrag, da jeg synes det er vigtigt at videreudvikle og efteruddanne sig, så man kan holde sig opdateret indenfor den sidste nye viden.
I 2017 blev jeg færdig som Nose Work instruktør.
Selvfølgelig elsker jeg også at brug tid sammen med min egen hund, og vi træner mange forskellige ting, blandt andet Nose work og færdighedsprøver.
Glæder mig til at se dig og din hund.
A.T. har ikke hunde i hjemmet