Om Freya
Vi har ferie i uge 27-28 og min kæreste arbejder muligvis hjemme uge 29-30, så der er der ikke mange alene timer hjemme.
Jeg har selv haft hund tidligere og har 2 katte nu. Jeg har pt ikke mulighed for at have hund fuldtid, så vil elske at kunne passe hund i nogle weekender og hverdage. I hverdagene arbejder jeg 9:45-18 og min kæreste arbejder indtil kl 16. Hunden skal derfor kunne være alene hjemme, ved pasning i hverdage. Vi bor i hus med lukket have og har 500 meter til hundeskov. En hund vil have det som blommen i et æg hos os, ligesom vores katte har. Vi ønsker kun at passe hunde som kan med katte og ikke jagter dem. Vores ene kat vil gerne lege med hunde, men den anden er doven, så hende får hunden ikke meget leg ud af.
Jeg har tidligere haft en lille Cavalier King Charles, som jeg er vokset op med. Ham lavede jeg alt med. Cykelture i kurven, vandreture, spring i haven og alt hvad vi ellers kunne finde på. Jeg har ikke erfaring med medicin ved hunde, men har erfaring med oral medicin ved hest og kat.
Hunden vil kunne sove i soveværelse hvis han/hun er vant til dette og sofaen er heller ikke udelukket. Han/hun må være alle de steder hvor vi er. Vi har en lukket have, hvor der er plads til leg. Vi ønsker dog ikke en hund der graver huller.