Om Lasse
Hej, jeg hedder Lasse og er i mine start 30'ere, og jeg er klar på at passe din hund i mine frie weekender. Desuden arbejder jeg hjemmefra på Frederiksberg én dag om ugen som freelancer i den kreative branche. Her er hundevenligt og mit arbejde giver mig frie rammer til at tage sig af en pelset ven. Jeg bor lige ved siden af Grøndalsparken, der giver gode muligheder for lange gåture og at kaste med pind.
Jeg selv er vokset op med Bølle (en samojedespids) i 90'erne, og Vinur (en islandsk fårehund) i 10'erne. Begge havde jeg et meget nært forhold til, og de har gjort mig til en udpræget hundeven.
Jeg er god til at aflæse og kommunikere med hunde, og som passer af din hund, vil jeg gøre mit ypperste for at give den rette mængde opmærksomhed og kærlighed - og frisk luft selvfølgelig. Jeg ser meget frem til at møde din herlige hund!