Camilla avatar

Fleksibel og professionel hundepasning på hundens præmisser

Camilla

Strubjerg St Mf, 9400, Nørresundby

Om Camilla

Ønsker du at din(e) hund(e) får en lige så dejlig ferie som sig selv? Har du svært ved at få hvalpekøb og arbejdsliv til at gå op? Eller har du bare for lidt timer i døgnet? Så læs videre! OBS: En booking er kun gældende når der er reserveret og forudbetalt - jeg tager IKKE imod aftaler uden om app’en, dette både for min og din sikkerheds skyld. Din hund vil få skræddersyet pasning der passer perfekt til jeres behov, så du trygt kan overlade din bedste ven til mig. Har du flere hunde er de også hjerteligt velkomne. Jeg tilbyder udover døgnpasning også luftning/pasning i dagtimerne efter aftale, samt besøg med fodring. (Herunder også katte/fugle/reptiler etc.) Kontakt mig gerne hvis du er i overvejelse om køb af hvalp - jeg hjælper gerne i den første tid med pasning, luftning, opdragelse og træning. I dette tilfælde vil vi også kunne aftale en individuel pris, fx en samlet pakke på 3 måneder á 3 rater. Ufravigeligt krav for pasning: Hunden må ikke være aggressiv! Naturlig adfærd såsom en svag knurren eller gøen i starten grundet utryghed er selvfølgelig forståeligt og naturligt, når hunden er et nyt sted uden sin flok. Men mine dyr og jeg skal til en hver tid kunne føle os trygge. Jeg forventer naturligvis også at din voksne hund er renlig, og at hvalpe er påbegyndt renlighedstræning. Jeg kan tilbyde masser af kærlighed og omsorg til din hund i trygge, rolige rammer 10 minutter fra fjorden og 5 minutter fra hundeskov. Mulighed for daglig hundeskov hvis dette ønskes. Lejligheden er i stueetage, med indhegnet terasse (op til 2,5 meter) og fælleshave, og med rigeligt udetid og aktivering til din hund alt efter dens behov. Jeg bruger flere timer om dagen i naturen, men uanset om du har en husky eller en chinese crested, en unghund eller en senior, så sørger jeg for at tage hensyn til dens individuelle behov. Din hund er velkommen i alle møbler medmindre du har andre præferencer. Lidt om mig: Jeg er 31 år gammel, og jeg bor alene uden børn. Jeg er førtidspensionist og er derfor hjemme på hverdage. Din hund vil derfor også kun være alene få timer om ugen, fx når jeg skal til træning, skal handle ind, eller andre småærinder. Jeg har haft hund det meste af mit liv, og jeg fik min egen første hvalp da jeg var 18 år, som jeg havde indtil han døde som knap 12 årig. Jeg elsker at sidde og nørde alt om hunde, lige fra foder til genetik - generelt er hunde bare min helt store passion. Jeg er erfaren indenfor træning og adfærd. Jeg er uddannet opdrætter i DKK, (inkl. Dansk Kennelklubs grunduddannelse), og jeg starter snarest på den officielle uddannelse som hundetræner. Jeg går både til Rally lydighed og udstillinger med min egen hund, og vi starter til agility i april. (Jeg har selv agilityudstyr hvis din hund har mod på at prøve.) Jeg træner udelukkende efter positive reinforcement princippet, dvs. at træning foregår på hundens præmisser og man roser når den har ønsket adfærd, og ignorerer/distraherer fra dårlig adfærd - aldrig straf/skæld ud! Om mine dyr: Min hund er en yderst velopdragen 16 måneder gammel shiba inu tæve som elsker andre hundes selskab både med leg og putning, og hun har ikke problemer med at spise sammen med andre hunde. Hun har ingen dårlige vaner såsom gøen, ressourceforsvar, urenlighed eller seperationsangst, så din hund kommer ikke hjem med uvaner. Katten er en 2 år gammel huskat med et virkelig roligt og behageligt sind. (Pasning uden kat kan evt. aftales individuelt - læs mere herunder.) Jeg har selv flasket hende op som killing da min søster fandt hende og to andre katte der var dumpet, og internaterne var bugnende fulde tilbage i sommeren 2020. Hun er derfor også vokset op med min gamle hund, og hun har mange hundevenner her i nabolaget. Hun har flere gange været den første kat hundene har mødt tæt på. Hun sætter/lægger sig blot ned og lader dem snuse til hende. Derfor er det nødvendigvis heller ikke et problem hvis din hund ikke er vandt til kat, så længe den ikke udviser aggressiv og jagende adfærd. Katten får desuden klippet negle ugentligt for at undgå risiko for uheld. Skulle det dog ske at du står og mangler pasning, og du ved din hund ikke kan med kat, så kontakt mig alligevel, da katten har mulighed for at være på ferie ved en kammerat hvor hun elsker at være. Dog vil der forekomme et lille tillæg på 50kr. dagligt for pasning af katten. Det foretrækkes klart at du kommer på besøg med din hund inden pasning. Både så det ikke er helt fremmed for din hund, men også for at se om dyrene kan sammen. Men jeg har også forståelse for at akutte situationer kan opstå, så det skal ikke ses som et ufravigeligt krav. Særlige aftaler om adfærdstræning, medicinhåndtering og daglig børstning tilbydes. Jeg glæder mig til at møde dig og din(e) skønne hund(e), og kontakt mig endelig hvis du er i tvivl om noget. Kærlig hilsen Camilla, Niska og Iriska

Camillas hunde

Camilla har ikke hunde i hjemmet

Camillas hjem

Terrasse

Flere detaljer

Jeg har tidligere erfaring med hundeluftning
Jeg har tidligere erfaring med at passe hunde
Jeg kan give referencer på forespørgsel
Jeg kan give oral medicin
Jeg kan give injektionsmedicin
Jeg har børn i hjemmet

Tjenester og priser

Dyrlægedækning og telefonisk support 24/7 inkluderet

Døgnpasning

Overnatning i hundepasserens hjem
200kr.
Helligdagspris
300kr.
Pris for hvalp
200kr.
Pris for ekstra hund
200kr.
Jeg passer alle størrelser hunde
Inkluderer hvalpe

Hundeluftning

Rundt i nabolaget i 1 time
150kr.
Helligdagspris
200kr.
Pris for hvalp
150kr.
Pris for ekstra hund
150kr.
Jeg passer alle størrelser hunde
Inkluderer hvalpe

Hund og hus

I dit hjem
400kr.
Helligdagspris
800kr.
Pris for hvalp
400kr.
Pris for ekstra hund
400kr.
Jeg passer alle størrelser hunde
Inkluderer hvalpe

Dagspasning

I løbet af dagen i hundepasserens hjem
150kr.
Helligdagspris
225kr.
Pris for hvalp
150kr.
Pris for ekstra hund
150kr.
Jeg passer alle størrelser hunde
Inkluderer hvalpe

Tilgængelighed

april 2024

ma
ti
on
to
fr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
Tilgængelig
Reserveret
Ikke ledig
Tilgængelighed opdateret for 4 måneder siden

Placering

Camilla

Strubjerg St Mf, 9400, Nørresundby

Gudog Fordele

Sådan booker du

Søg
Søg på dit postnummer eller din adresse for at se godkendte, hjertevarme hundepassere nær dig.
Book din hundepasser
Når du har fundet den perfekte hundepasser til din hund, kan du sende en bookingforespørgsel!
Meet & Greet
Arranger et meet & greet for at være sikker på, at hundepasseren og din hund er et godt match.
Klar, parat... start!
Din hunds booking begynder snart! Vær sikker på, at din hundepasser har alt, din hund skal bruge: masser af mad, en blød hundeseng, hundesnor, dyrlægeinfo og yndlingslegetøj!