Om Daniel
Jeg hedder Daniel, og jeg er 29 år gammel. Til dagligt er jeg voksenelev inden for spedition og shipping.
Jeg har stort set altid haft hunde i mit liv. Som barn voksede jeg op med en labrador, og senere hen dansk-svensk gårdhunde. Jeg nyder at omgås hunde og aktivere dem. Min kæreste og jeg går mange ture i den nærliggende skov, og vi synes, det er hyggeligt med lidt selskab.
Da jeg bor i lejlighed på 2. sal, er det vigtigt, at I lige tænker over, om jeres hund kan gå på trapper. (Hvis det er en mindre hund, har jeg ikke noget imod at løfte den). Jeres hund vil være alene hjemme i alt fra 0-8 timer. Jeg har meget hjemmearbejde, så jeg prøver så vidt muligt at planlægge mig ud af det, så jeres hund er mindst muligt alene hjemme. Hvis I ikke synes, det er nødvendigt, siger I bare til.
Jeg går meget op i at overholde de regler, i har for jeres hund, så den ikke kommer hjem med "dårlige vaner". For at undgå evt. sygdom, dårlig mave osv. Får jeres hund ikke andet mad/godbidder end det, I tager med.
Skriv endelig en besked eller anmod om pasning, så svarer jeg hurtigst muligt. :)