Om Kristine
Hejsa. Mit navn er Kristine, jeg er 23 år gammel og bor i Aarhus C sammen med min kæreste. Til dagligt studerer jeg Visuel kommunikations design på VIA Design og Business i Herning. Jeg har altid elsket hunde, men da jeg bor i en lejlighed, hvor der ikke er mulighed for at have hund, søger jeg nu en anden måde at være i de skønne væsners selskab. Så hvis du mangler en hjælpende hånd til din hund, vil jeg med glæde tilbyde min.
Jeg er vokset op med hund og er derfor meget tryg og vant til at omgås dem. Derudover har jeg været hundepasser for en del bekendte, både store og små. Jeg elsker at gå lange ture og ville nyde at have en firbenet makker med. Jeg er meget kærlig og omsorgsfuld som person, hvilket også afspejler sig i mit forhold til hunde og andre dyr.
Jeg kan hjælpe med at gå en lang tur ved stranden/i skoven ect. og fodre din hund, eller passe den med overnatning, hos mig selv. Derudover har jeg mulighed for at tage hunden med i sommerhus, hvor den kan løbe frit i haven, som er indhegnet. Skriv endelig til mig, så kan vi finde en løsning, hvis du har andre ønsker.
Jeg er til rådighed i weekender/ferier eller hverdage hvor jeg studerer hjemmefra. Jeg opdaterer min kalender herinde i et par måneder frem. Hvis du har datoer længere ude i fremtiden, hvor du ønsker pasning, kan du skrive til mig, selvom der står jeg er utilgængelig.
Jeg er meget loyal og pligtopfyldende, og jeg kan sikre, at din hund er i gode hænder.