Om Nadia
Jeg er en rolig ung kvinde på 36 år, der bor alene i rækkehus med min unge, legesyge hankat, Messi. Han er en hittekat, der som alt for lille killing blev fundet alene i nærheden af, hvor jeg bor.
Vi har indhegnet have og få 100 m til skov og marker, hvor jeg vil elske at gå ture med en hund. Jeg kører også meget gerne på stranden og i hundeskoven.
Jeg er vokset op med store hunde i familien og har set min mor gå til træning med dem. Dét at træne, aktivere og udfordre hunde synes jeg er fantastisk spændende.
Har været feriepasser for flere hunde, både store og små, samt plejemor for herreløse katte. Jeg har haft andre katte og egen hest, så er bevidst om ansvaret, og hvad der ellers følger med, når man har dyr.
Hos mig er dyrene en del af familien - de fortjener kun det bedste og får selvfølgelig lov til at putte i møblerne. ❤️
Jeg arbejder skiftende vagter, så det er forskelligt, hvornår på dagen jeg er til rådighed.
Jeg ønsker kun pasning af én hund i mit hjem ad gangen, og det er et absolut must, at den er god ved katte :-)
Bedste hilsner,
Nadia