Om Pernille
OBS.: Jeg er p.t. ude at rejse og derfor passer jeg ikke hunde lige nu, men jeg er tilbage igen fra januar 2024 og frem! :-) Gem evt. min profil som bogmærke, da jeg meget gerne hører fra dig igen til den tid.
HVEM ER JEG?
Mit navn er Pernille, jeg er 29 år og vil rigtig gerne passe din hund.
Jeg er selv vokset op med hunde, og det har skabt stor glæde i mit liv. Lige så snart det er muligt, har jeg også tænkt mig at få min egen. Men indtil da vil jeg gerne kaste min kærlighed på din skønne hund, mens du er på ferie/til fødselsdag/bryllup osv.
Jeg har været hundesitter i godt og vel 10 år. Jeg har passet cirka 15 forskellige hunderacer - fra chihuahuas - til bomuldshunde - til franske bulldogs, hvilket har gjort, at jeg er blevet en god hundekender og kan passe alle racer.
Se mine billeder på profilen for at se, hvilke hunde jeg har passet, og hvad jeg f.eks. har lavet med dem.
DET TILBYDER JEG:
Når jeg passer din hund, tager jeg mig af den, som var det min egen. Der er garanti for nus, leg og forkælelse udover det sædvanlige – og hunden må gerne være i både sofa og seng.
Jeg går altid lange ture (cirka en halv time) og forskellige ruter, men er også klar over, at der er nogle hunde, som ikke kan eller vil gå så langt (især om sommeren eller i tungt snevejr), og så tager jeg selvfølgelig også højde for det. Jeg trækker aldrig i hunden, når den vil snuse eller skal lette ben/på toilettet.
Jeg bor i et hus med have i Gundestrup (15 min fra Holbæk midtby). Det er et dejligt område tæt på både skov og vand.
Jeg plejer at mødes med ejer og hund inden, at der bliver booket pasning, da det oftest er rart for alle parter at møde hinanden først og se, om kemien er der. Nogle gange "prøvepasser" jeg også én time en dag, mens ejer er væk, så man kan se, om hunden er tilpas ved situationen.
Hvis du ønsker det, sender jeg gerne daglige opdateringer og billeder per SMS/over Facebook, så du kan se, hvordan hunden har det, og hvad vi har lavet.
FORBEHOLD:
- Hunden skal ikke ødelægge ting, hvis jeg f.eks. skal ud at handle eller løbe ærinder.
- I forlængelse af det skal hunden kunne være lidt alene (op til tre timer). Jeg er aldrig væk i længere tid ad gangen, når jeg er hundesitter, men indimellem skal der købes ind eller løbes ærinder.
- Hunden skal være renlig, når den er i mit hjem (jeg lufter mindst 3 gange om dagen, så det plejer ikke at være et problem).
- Hundeejer skal selv medbringe mad, sele, vand- og foderskål, hundeseng, prutteposer og evt. godbidder. Nogle gange tager hundeejer også et specielt tæppe eller hundens yndlingslegetøj med, så den kan føle sig tryg og har noget velkendt ved sin side.
- Jeg er hundesitter og ikke hundelufter. Jeg afviser derfor alle forespørgsler, der drejer sig om at booke mig udelukkende som hundelufter.
- Jeg henter eller afleverer ikke de hunde, jeg skal passe (medmindre hundeejer bor lige rundt om hjørnet i gåafstand). Man kan betragte mig som indehaver af et hundehotel, hvorfor ejer selv må stå for aflevering og afhentning.
- Hundeejer giver tilladelse til, at jeg må tage søde billeder og videoer af hunden og lægge på min hundesitter-facebookside: Hundesitter i Holbæk. Følg evt. siden, hvor jeg skriver, hvornår jeg er booket, og hvornår jeg er ledig.
SKRIV/BOOK ENDELIG!
Jeg håber, at du har fået et lille indtryk af, hvem jeg er. Skriv endelig til mig, og så finder vi ud af, om jeg kan passe din guldklump.
Det er en god idé at booke i så god tid som muligt - jeg er næsten altid booket op i feriesæsonerne.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Glade hundehilsner fra
Pernille