Om Sara
Hejsa! Jeg hedder Sara og er 27 år. Jeg er under uddannelse som politibetjent og af den grund, har jeg ikke mulighed for selv at have hund desværre. Derfor vil jeg meget gerne passe din! Jeg har haft hund hele mit liv, både store og små, så jeg har meget erfaring med hunde. Jeg bor i en lille et værelses lejlighed, men med en hunde park i baghaven samt rig mulighed for gåtur i skoven meget tæt på!
En hundepasning hos mig vil betyde, at din hund vil få den bedste pleje i form af ubetinget nus og dejlige lange gåture. Din hund vil være i gode hænder hos mig. Jeg vil meget gerne møde din hund først sammen med dig, for at være sikker på, at vi får et godt første møde og får lov til at se hinanden lidt an. Det er ligeså vigtigt at hunden er tryg ved mig, som at jeg er tryg ved den.
Jeg har haft hund hele mit liv, idet mine forældre altid har haft hunde. Det har været cavalier king Charles og derfor nogle små hunde. Senere fik min mor og jeg en Golden retriever, så derfor har jeg også god erfaring med store hunde. Grundet størrelsen på min lejlighed, vil jeg dog ikke mene, at den er stor nok til en stor hund, jeg vil dog meget gerne være hundelufter for store hunde.
Jeg bor i en et værelses, det betyder at hunden kommer til at sove i samme rum som mig. Der er plads til at den kan sove i køkkenet eller på badeværelset, såfremt den finder det bedst. I tilknytning til min lejlighed er der en hundepark, så der er rig mulighed for masser af luftning og løben rundt, selvom lejligheden er lille.
Jeg dyrker selv meget motion i form af løb, så hvis din hund er frisk på en løbetur, så er det noget jeg bestemt vil gøre brug af.