Om Sarah
Hej! Jeg hedder Sarah, er 25 år og bor på Frederiksberg sammen med min kæreste Lucas på 27. Vi har begge en stor kærlighed til hunde, og derfor tilbyder vi pasning, hvor din hund får masser af nærvær, kærlighed og omsorg 🐶❤️
Min interesse for hunde startede allerede som 13-årig, da jeg begyndte at passe og lufte naboens mops. Siden da har jeg, sammen med Lucas, haft fornøjelsen af at passe forskellige hunde – blandt andet min families cotton de tulear og naboens mynde. Det har givet os god erfaring og forståelse for forskellige hundes behov og rutiner.
Vi bor på Frederiksberg med gode muligheder for gåture i nærområdet, og som et aktivt par sørger vi for, at din hund både får bevægelse, tryghed og masser af hygge. Vores hverdag er meget fleksibel, så der er god tid til at give din hund opmærksomhed og ro. Hos os bliver din hund en del af vores hverdag og behandlet som en del af familien.
Vi glæder os til at møde jer!
Som hundepassere tilbyder vi en tryg og opmærksom pasning, hvor din hund får masser af kærlighed, motion og nærvær. Vi har begge en fleksibel hverdag, med meget tid hjemme, som giver mig mulighed for at tilpasse pasningen efter din hunds behov. Vi er aktive og elsker at tage hunden med på gåture, så den både får bevægelse og mental stimulering.
Vi er vant til at håndtere hunde med forskellige personligheder og behov, og har erfaring med forskellige racer såsom mynder, bomuldshunde, Golden retrievers m.m. Hos os vil vi gøre alt for at din hund føler sig tryg.
Vi bor i en dejlig lejlighed på Frederiksberg, som har en stor, lukket gård, hvor din hund kan få masser af frisk luft og udforske. Vi er også tæt på Frederiksberg Have, som giver gode muligheder for lange gåture i grønne omgivelser.