Om Jeanette
Jeg elsker at passe hund når jeg lige har en friuge eller weekend, da jeg altid har ønsket mig en hund selv men desværre ikke er nok hjemme i hverdagen til at have min egen lige nu - det ville være synd. Derfor vil jeg hellere “låne” for nu i win-win situationer for dig der har brug for hjælpen ❤️
Ønsker primært at tage mig af små eller mellemstore hunde, der skal kunne gå selv på trapper til 3. sal, men jeg har gode udeområder i nærheden til gåture og leg. Ellers er jeg meget fleksibel på både race, sind og alder. Jeg bor alene og der er derfor ingen børn
Jeg er go-to hundepasseren i min omgangskreds fordi jeg elsker hunde og altid gerne vil hjælpe ifm. rejser, bryllupper mm. Jeg er vant til at passe alt fra 1 dag til en uges tid. Har brugt en del krudt på at sætte mig ind i tegn, træning mm.
Hunden kan sove i medbragt kurv eller lign. Enten i mit soveværelse eller i stuen ved siden af afhængigt af jeres egne rutiner og behov for tryghed. Har ikke hund i sengen, men må gerne komme og putte i sofaen. Der er generelt rigtig god plads og mange hyggehjørner til lure. Jeg bor i en forening med flere hunde der gerne leger sammen i gården med stor græsplæne (under opsyn selvfølgelig) og bor tæt på søerne og større parker til gåture.