“Vi har haft vores sorte labrador, Bono på næsten 8 år, i pleje hos Cindy, Renè og Tae i 3 uger.
Da Bono er min kæreste skattepels, var jeg meget bekymret for opholdet, men det blev jeg hurtigt klar over, at der absolut ingen grund var til. Ret hurtigt fik jeg et billede, hvor Bono lå med alle fire ben lige i luften i sin kurv, og det ville han ikke gøre, hvis ikke han var tryg. Renè fortalte også i små beskeder, at Cindy og Bono hyggede sig i haven og på turene på stranden.
Det er min oplevelse, at Bono har haft et dejligt ophold hos søde og kærlige mennesker.
Det ville vi godt gøre igen, hvis vi fik brug for det.”