Om Gitte
Jeg hedder Gitte, er 33 år og vil meget gerne tilbyde min hjælp og tid med hundepasning. Jeg er pjattet med hunde og har en masse erfaring med at underholde, lege og gå ture med vores kære venner.
Jeg er single, har ingen børn og har derfor en masse fritid efter arbejde. Jeg arbejder i et firma som gør sig i energivenlige renoveringer og min arbejdstid er fra kl 8:30-16:30 man-fre.
Jeg er en frisk, venlig og glad hundeelsker oprindelig fra Jylland, men flyttede til København for 6 år siden, så derfor ser jeg desværre ikke så ofte familiens 2 hunde labrador Molly på 12 år og Golden retriever Buddy på 10 år.
Siden jeg blev født er jeg vokset op i et hjem med 1-2 hunde og jeg har tidligere været hundepasser for gadens firbenede venner.
Jeg savner at være omkring hunde, men da jeg desværre ikke må have fast hund boende i min lejlighed, så vil jeg rigtig gerne give min energi og tid hvor der ellers kan være brug for det. Jeg har stor erfaring med store hunde og er god til at håndtere og læse deres signaler.
Jeg elsker at gå lange ture og hvis jeg kan få en firbenede ven med på vejen så vil det være skønt.
Jeg vil gerne tilbyde min hjælp til hundeluftning eller pasning i hverdage efter kl 17:00 og weekender hvor tidsrummet ikke gør en forskel. Alle størrelser af hunde er velkommen.
Jeg håber jeg kan være med til at hjælpe hvor der er behov for det og møder gerne op så vi kan se hinanden an hvis det ønskes :)
Mvh Gitte